The end (24. juli)

Så kom datoen vi ikke ligefrem har set frem til - ikke fordi vi ikke vil tilbage til DK, men fordi det er ensbetydende med, at vores lille eventyr slutter, og hverdagen kommer tæt på igen. Og det kan måske være godt nok, for det er vel netop kontrasten, der gør oplevelsen stærk?

Vi sidder lige nu i et IC3 toget mod Skanderborg, og har været undervejs i godt 24 timer. Det er rigtig lang tid, og vi er da også ved at være godt møre, men humøret er OK, nok også fordi turen hjem, er foregået helt efter planen - dog mangler vi 2 stk. kuffetere, der stadig står i New York, og som vi skulle få på torsdag.

Vi nød den sidste dag i Wakiki, med en tur på stranden, og lidt is og indkøb af de sidste effekter. Så spiste vi aftensmad på den burgerbar, overfor hotellet hvor vi også spiste den første aften. Vi havde dagen forinden bestilt en taxa, hos hende, der kørte os til hotellet, da vi kunne få lidt rabat. Ved ikke om vi fik det, men vi kom af med omkring $35 for turen, hvilket var ok.

Check in gik fint, og udsigten til først at skulle slæbe kuffetere, godt 20 timer senere, var ret fedt. Vi har nemlig måtte købe en ekstra kuffert - helt efter planen, til vores indkøb :-) (det er det positive ved at de 2 ikke kom frem, for nu har vi mindre at slæbe på i toget)

De næste mange timer, er der ikke meget at berette om, fly på fly på fly med lidt ventetid, altsammen noget der blot skulle overståes. Vi havde endeligt sigtet på et tog kl. 8.35, selv om vi godt viste det ville blive tæt, og da de i New York sagde de kunne flyve turen ca. 30 minutter hurtigre end planlagt, var vi ret forfrysningsfulde. Men så var der lige pludselig lidt dårligt vejr i NY - turen til DK var en stor rysteoplevelse - og så var der det med vores kuffetere, der alt i alt betyder at vi nu kommer 1 1/2 time senere hjem - ikke noget at gøre ved det, men nu vil vi gerne i mål :-)

For at gøre lidt status, så har turen været helt fantastisk, og de godt 2900 kørte autocamper miles, de 1000 billeder, børnenes knap 600 billeder, videoklip og ikke mindst de mange indtryk og oplevelser vi sammen, og hver især har haft, understreger blot den korte konklusion - det var godt vi gjorde det, og er der andre der er i tvivl, så er det blot at få tvivlen ryddet af vejen, og få booket turen :-)

Der kommer helt sikkert til at gå noget tid med at bearbejde det hele, og mon ikke der løbende dukker små episoder op, vi kan grine af og mindes. Spurgte for sjov Mikkel i går om han kunne nævne de 5 sjovest ting fra turen, og det var naturligvis ret vanskeligt og vel endeligt også et urimeligt spørgsmål, for kan man selv ...? Der kom SeaWorld og Universal, Zion, San Diego og Hawaii ud af munden på den unge mand, men tættere komme vi det ikke, og helt fair :-)

Nu ser vi frem til godt et par uger inden det går løst i 0.B og 3.B, og inden arbejdet igen kalder.

Over and out
/ Fam. P

Tilbage i Danmark (24. juli 7.45)

Så er vi tilbage i Danmark efter 3 x flyvetur på godt 20 timer - og naturligvis kommer vi for sent til vores tog, da vi mangler 2 stk kuffeter, der stadig står i New York :-( så de kommer i overmorgen.

Vi tager toget 9.39 til Skanderborg, hvor Morfar køre os det sidste stykke.

Godt at være hjemme - ser frem til at få det sidste overstået også.

New York (23. juli 16.05)

Det var så godt 10 timers flyvning, og 6 timers tidsforskel frem, så vi er på kl. 10, men har fået sovet og er ved godt mod. Alle fly er indtil videre afgået til tiden, og vi er nu ved gate 82 og venter på boarding omkring kl. 17.00 - afgang 17.35.

På vej hjem (23. juli - 4.45)

Så har vi lagt Hawaii bag os, og de første 4.5 timers flyvning.

Vi skal desværre vente 3 timer på næste fly, så vi nupper lige en morfar :-)

Der er stadig 19 timers rejse ...

Eventyret går mod enden (21. juli)

Så er det ved at være slut på alletiders vildeste sommerferie. Dette er endelig ikke en omsamling, men lidt mere om vores Hawaii oplevelser, der kun bliver bedre og bedre som dagene går.
Så det er ikke uden vemod, vi sidder her og nyder den sidste hele dag på denne vidunderlige ø, og tænker tilbage på nogle fantastiske dage her, og ikke mindst godt 2900 miles fyldt med oplevelser på det amerikanske fastlandet.

Vores mobil abo. og mobile data er ophørt, så vi er nu henvist til WIFI og kabler, så opdateringer er ikke helt så nemme mere. Men jo super timing, og vi har virkelig fået et masse ud af vores taletidskort. Vi har en ret hurtig kablet forbindelse på vores rum her på hotellet, så vi har fået lavet online backup af alle vores billeder, knap 1000 stk., og dertil komme dem ungerne har taget, så vi er vist tæt på 2000 stk. i alt ... må vist hjem og sortere lidt i det.

Vi spiste i øvrigt morgenmad her på hotellet i dag. Det er en rigtig fin buffet og de små spiser gratis, så det er også fint. Det der IKKE er fint, er de mange fugle (duer, gråspurve osv), der flyver rundt på bordene - det er mega klamt, fordi man konstant skal passe på sin mad, og fordi fugleklatter og mad ikke er en helt god kombi. Fatter ikke, at de ikke gør mere for at komme problemet til livs - de kunne hyre Mikkel og Anna , der med stor succes fik jaget flere væk :-)

Det er vores indtryk at der gøres en del for at bevare øens historie, og en del af den oprindelige kultur. Igen i dag, stødte vi på vejen hjem fra stranden, på en Hawaii Ambasadør, der kom hen til os på gaden, da Heidi spottede et mini 4-ben i et blomsterbed. Straks fik vi oplyst art og navn, hurtig ledsaget af info om blomsterne, der viste sig at være en gammel kærlighedshistorie, da planten her ved stranden åbenbart er 'bunden' af planten og 'toppen' findes i bjergene ... Mener planten hedder 'neupaka' men har ikke lige Googlet det endnu ...
Men igen et eksempel på, at de meget gerne vil fortælle/formidle deres historie til os turister.

Vi bemærkede på vores tur i går til Pearl Harbor, at der udenfor Waikiki området, ser lidt anderledes ud, og at der bestemt er en hård hverdag for mange her også. Vi tænker lidt på om det at dette område der er så velholdt og på alle måde et paradis, har været en høj pris for nogle, men det er blot tanker.

Udover de lokale, møder vi også mange rigtig søde turister. Børnen har indtil nu, scoret 2 baderinge, et strandsæt og et boogie board. Alt samme noget vi er blevet tilbudt af turister, der har været på vej hjem, og som ikke har haft plads i deres kuffert. Vi gør klar til at afleverer vores ting på samme måde, og finder nok nogle søde børn, der kan bruge 'vores' standkit.

Dagen i dag står på det sædvanlige, dog er Heidi og Mikkel en tur i træningscenter, skulderen er ikke god i dag, og så er det planen at vi skal på en restaurant i aften, der har lokale retter på menukortet.
Så er der viste noget med at der skal shoppes lidt badetøj, udvalget her er ret stort, og Mikkel er vokset ud at sine bukser ... og det er ikke fordi han er blevet for lang ... :-)

Derudover skal vi have pakke lidt, og tænkt igennem hvordan vi gør i morgen, vi skal i lufthavnen omkring kl. 18, så vi kan sagtens nå at bade :-)
Dertil kommer, at specielt de voksen, skal lade mentalt op til den lange hjemtur. Først 5 timers fly, hvor vi skal sætte tiden 3 timer tilbage. Så næsten 6 timer i fly, med yderligere 3 timer, der skal trækkes fra, og så lige det sidste hug på 8 timer i fly inden vi lander tirsdag morgen i CPH, hvor en tog tur på min. 3 timer venter, dog uden tidsforskel ... tror det bliver hårdt, men nu ser vi.

Men inden vi kommer til det, skal den de næste godt 24 timer, have fuld gas her, budgettet er forlængst sprængt :-)

/Fam. P

Pearl Harbor - tæt på historien (20. juli)

De sidste dage er gået stort set på samme måde; morgenmad, strand, middagshvil ved poolen, strand og aftensmad. Altsammen tilsat rigeligt solcreme, vi kører den ind med faktor 30, masser af vand og lidt frugt. Vi har fået indhentet de 3 timers tidsforskel fra fastlandet, så nu sover vi også lidt længere ... ;-)

Her er virkelig hyggeligt, og vi får slappet godt af. Alle her er utroligt imødekommende og de gør rigtig meget for at fortælle deres historie. Det kan være via danseshows, skilte og den kontakt vi har med de 'lokale'. Der skulle eftersigende bo omkring 2 mill. mennesker på øerne, men hvor mange der er 'oprindelige' har vi ikke nogen ide om.

I går gik med at fejre fødselsdag, hvilket skete med masser af strandhygge, frokost på hotellet, is og middag på Taomina, hvilket vi synes var ret sjovt, da det var i den by vi var på bryllupsrejse. Maden var OK, men nåede nu ikke de italienske højde vi ellers kender, og vinen var noget dyr, på trods af vi valgte en amerikansk. Derudover var tjener Jason lige lovlig homo, men vi havde det sjovt, med flag på bordret osv.

Efter de sidste dages afslapning mente selv Mikkel, at det kunne være godt at komme ud at opleve noget. Vi andre have samme lyst, og da vores skuldre godt kunne klare en dag uden så meget sol, var vi alle med på det.

Der er en del muligheder for at opleve noget her, men vores valg faldt på Pearl Harbor, da vi synes det kunne være sjovt at se dette historiske sted, og fordi Mikkel synes WW2 er mægtig spændende.

Det er lidt væk herfra, så vi valgte en offentlig bus, der kørte lige bag vores hotel og direkte derud, en tur på 5 kvarter, til $6.5 pr. vej for os alle.

Pearl Harbor er en aktiv flådebase, for den amerikansk flåde, og derfor er stedet også omgivet af en del sikkerhed. Vi kunne f.eks. ikke få vores rygsæk med ind i området, men måtte pænt aflevere den til opbevaring.

Stedet er delt lidt op i et museum med noget film forevising, et flymuseum og mulighed for at komme ombord på en ubåd og USS Missouri, det skib hvor Japan og de allierede underskrev fredstraktaten - er endeligt ret sjovt at stå et så historisk sted ...
Alt var sådan set spændende, men af hensyn til børnene og tid, valgte vi af besøge de 2 både, hvilket var et godt valg, men kunne vi lave det om, havde vi droppet ubåden og besøgt flymuseummet i stedet.

Vi startede med at se nærmere på ubåden. Det var rigtig sjovt at kravle rundt nede i den, og fornemme hvor lidt plads mandskabet havde at være på, og se de forhold de levede under på deres togter. Vi brugte en del tid på at se nærmere på den, og lytte til den audioguide vi fik udleveret. Super, og ungerne synes det var specielt sjovt at stå i tårnet og spejde ud over flådebasen.

Så gik turen med shuttlebus til den anden side af basen, over på Ford Island, hvor tidligere præsidenter bla. har opholdt sig når de har besøg øen og basen. I dag er øen bla. beboelse for nogle af de mange ansatte på basen. Igen masser af sikkerhed, og foto/video forbud mens vi kørte.

Når vi nu er inden på sikkerhed, så blev vi i lufthavnen på vej til Honolulu, bedt om at aflevere 2 stjerne, som børnene havde købt i Universal, da de indeholdt væske, der ikke kunne typebestemmes ... Det er sådan nogle stjerne man ryster, og så er der noget glimmer ... dumt at vi ikke havde lagt dem i vores kuffert, så det endte med at vi måtte sende dem til DK, for $25 ... hvad gør man ikke når de små er kede af det midt i sikkerhedeskøen ...

Nå men USS Missouri var ret spændende, og et ret stort skib, der havde en besætning på 5000 mand, da det gik løs under WW2. Det blev sat i drift i juni '44, men på trods af at den ikke var med i krigen så længe, fik den sunket 44 fartøjer, og det var som nævnt på dens dæk, freden blev endelig indgået på denne side af krigen. For det er noget andet at høre om WW2 med amerikanske øjene, og her er fokus meget mere på Japan end på Tyskland, men mon ikke det er godt at forstå denne side også.

Vi bruge godt 1 1/2 time ombord og have en fin tur rundt, med en iPod guide. Man kan se 5 niveauer af skibet, så man får et fint indtryk af forhold mm. Vi var blandt andet forbi tandlægen og en tur på Broen.

Ovenpå den omgang, var det godt at komme hjem, og vi var ved standen kl. 17, for lige at få skyllet dagen væk, inden det var tid til aftensmad - pizza, vi savner nok Italien lidt, hvad mad angår ... :-)

Nu har vi 1 hel dag tilbage her, inden vi i overmorgen, skal møde i lufthavnen og begynde den meget lange tur til 8382 ... det er lidt vildt at det snart er slut - nu går det lige så godt, men vi ser også frem til at komme hjem og sige Aloha til alle vores venner og familie, og nyde den danske sommer ...

/Fam. P

Afslapning i Waikiki (19. juli)

Så blev det endelig ferie :-) sådan har vi det alle sammen, selvom vi naturligvis ikke har lavet andet de sidste mange uger. Men at ankomme til dette skønne sted, og ikke skulle køre hver dag, men blot tænke på solcreme, forfriskninger og strandliv, er det helt rigtig ovenpå de sidste uger.

Vores hotel er ikke nyt, lidt slidt flere steder, men det er rent og hyggeligt, og så er det placeret super centralt, med ca. 150 meter til standen, og masser af butikker og restauranter indenfor gå afstand.

Det kostede kun $30 med taxa fra lufthavnen, så vi har droppet alle tanker om billeje. Alt er indenfor rækkevidde, så vi løser transporten på gå-ben.

Hotellet har en mindre pool, men der er klart den flotte strand, der trækker. Da vi bor så tæt på stranden som vi gør, har vi ved middagstid søgt op i skyggen ved poolen, for solen er virkelig hård, og både Mikkel og Anna har måtte bade med t-shirt en dags tid, for at skåne skuldre mm. Men de er begge blevet virkelig brune, så mon ikke det går fint de sidste dage.

 

Området er meget turistet, og i høj grad præget af asiater, og specielt japanere. Nogle siger at 50% af alle turister her kommer fra Japan, og de har nok ret. For de er lige så synlige som f.eks. hollændere er i Italien. Der er ikke mange danskere her, men har dog talt med nogle stykker, sjovt nok alle fra Silkeborg området, og de har også brugt dette feriemål, som afslutning på x antal ugers køretur rundt på fastlandet.
De mange asiater, har også sat deres præg på restauranterne. Der er ikke grænser for hvor mange sushi, kinesiske og japanske restauranter, der er her. Vi har besøgt et par stykker, og de var rigtig gode. Den ene lavede Udon, en speciel kraftig nudel - vi fik suppe med Udon, og lidt forskelligt indbragt tilbehør. Et lidt sjovt cafeteria agtigt koncept, med en meget lang kø, men det gik forholdesvist hurtigt med at afvikle køen, og vi fik vores mad, der både var god og billig.

Vi tror det er på grund af de mange turister at priserne her er forholdsvis høje. Et frisk æble koster $1.7 og 6 øl for $9, så det er noget højere end vi har været vant til. Vi har købt lidt sandwich til frokost, i et af de lokale markeder, men det er lige før det er billigere at gå ud at spise. Der er supermarkedet længere inde i landet, men der er også grænser for hvor langt vi vil gå for at spare. Det gode er at vores hotelværelse har et lille køleskab, så vi kan have lidt drikkevarer og frugt til dage.

Klimaet her er, lige som så meget andet, helt fantastisk. Omkring 30 grader, og let vind, så det følelse ikke for varmt. Om aftenen bliver det lidt køligere og rigtig behageligt at gå rundt at se butikker, ud at spise osv. Solen står højt, så det er som nævnt, med at være opdateret med solcreme.

Vi har haft lejet surfboard og det har været rigtig sjovt for specielt Mikkel og Heidi. Anna fik også en lille tur. Vi havde det 1 time, så det var naturligvis begrænset hvor meget vi fik det ind under huden, men det var en god appetitvækker.

Som sagt har vi ikke brugt tid på at se noget, endnu, men planen er at vi i morgen tager lidt på tur, og har blandt andet Pearl Harbor i sigte, så må vi se hvad vi ellers finder på.

Vi er i fuld gang med at fejre 44 års fødselsdag, ret sjovt og tak for de mange e-mails og FB hilsner, så dagen i dage er igen fuld booket ... med ingenting ... ;-)

/Fam. P